29. maj 2007
Dagsorden
Bestyrelsesmøde tirsdag den 5. juni 2007 kl. 16.00-18.00
1. Godkendelse og underskrivelse af referat fra forrige bestyrelsesmøde
2. Godkendelse af dagsorden
3. Opfølgning af beslutninger fra forrige møde: Forretningsorden
4. Siden sidst
5. Ansættelser
6. Lukket punkt
7. Hvilke informationer skal videregives
8. Eventuelt
Ad. 1. Se bilag 1
Ad 3. Der er rettet en del småfejl i teksten. Det eneste sted, der er ændret i indholdet er i forbindelse med kørselsgodtgørelse, hvor ministeriet nu mener, at alle medlemmer kan få udbetalt kørselsgodtgørelse. Forslaget er således i øvrigt identisk med det udkast, der blev accepteret på forrige møde. (bilag 2)
BILAG 1
Referat af
bestyrelsesmøde
17. april 2007
Til stede var: Henning Christensen, Frede Blaabjerg, Walther Mikkelsen, Frans Høyer, Margrethe Christensen, Claus Pindstrup, Christian Ole Pallesen, Mejse Jeppesen og Kurt Sonne Thomsen.
Elisabeth Pilgaard deltog som referent.
1. Godkendelse og underskrivelse
af referat fra forrige bestyrelsesmøde.
Referatet blev godkendt og underskrevet.
2. Godkendelse af dagsorden.
Dagsordenen blev godkendt.
3. Konstituering.
Henning Christensen oplyste, at der skulle vælges en formand og næstformand.
Som formand valgtes Henning Christensen. Frede Blaabjerg foreslog, at kandidaten til næstformand skulle være fra nærområdet. Walther Mikkelsen valgtes til næstformand.
4. Forretningsorden.
Henning Christensen orienterede om udkastet til forretningsordenen, som var udsendt med dagsordenen. Skitsen til forretningsordenen er lavet af rektorforeningen, men er tilrettet og gjort lokal af Henning Christensen og Kurt Sonne Thomsen. Henning Christensen gennemgik forretningsordenen og herunder bestyrelsens forpligtelser. Vision/målsætning bliver der kikket på i efteråret.
Frede Blaabjerg spurgte, hvor referatet fra bestyrelsesmødet blev lagt ud til ”offentligheden”. Kurt Sonne Thomsen oplyste, at referatet bliver lagt på Fronter samt på hjemmesiden.
Her forlod Margrethe Christensen mødet for at deltage i et møde andetsteds.
Økonomiinspektor Lars Erik Nielsen indtrådte i mødet, hvorefter man gik til dagsordenens punkt 8.
8. Økonomi, herunder åbningsbalance, kvartalsopfølgning og resumé af regnskabsinstruks.
Lars Erik Nielsen oplyste indledningsvis, at vi lever op til kravene i regnskabsinstruksen. Herunder, at to personer åbner post. Kun én medarbejder
har kassefunktion, og denne medarbejder kan ikke bogføre. Samtlige fakturaer dobbeltgodkendes. Alle medarbejdere kan godkende regning på op til 2.000,- kr.
Få kan godkende beløb op til 20.000 kr.
Vi er bekendt med, at vi får en påtegning af revisionen med hensyn til Silkeborg Data
omkring lønningssystemet. Grunden til påtalen bliver rettet.
Herefter omdelte og gennemgik Lars Erik Nielsen udkast til åbningsbalancen samt første kvartalsregnskab.
Resultatet efter første kvartal giver et overskud på ½ mill. Det ser ikke ud til – i den nærmeste fremtid – at der kommer kvartaler med underskud.
Kurt Sonne Thomsen oplyste, at Morsø Gymnasium er dyrt at drive, og når taxameteret kommer i gang, får vi en strammere økonomi.
Henning Christensen supplerede med, at fremtiden godt kan give udfordringer, men han føler, vi kan være trygge ved regnskabsinstruksen.
Her havde Kurt Sonne Thomsen en bemærkning, som egentlig hørte til under punkt 4, gående på kørselsgodtgørelse for bestyrelsesmedlemmer. Han oplyste, at bestyrelsen selv skal fastsætte taksten. Frede Blaabjerg spurgte om skolens politik på området, og Kurt Sonne Thomsen redegjorde herfor.
Det blev besluttet, at der ydes høj takst til honorarberettigede bestyrelsesmedlemmer, der ikke får kørselsgodtgørelse fra egne organisationer.
5. Opfølgning af beslutninger
fra forrige møde.
Konstituering er foretaget.
6. Siden sidst.
Kurt Sonne Thomsen orienterede om kollegiesituationen. Kommunen har foreslået, at Skovparken bruges til kollegiebolig for gymnasiets elever, men mere konkret har vi endnu ikke hørt fra Morsø kommune.
Walther Mikkelsen kunne tilføje, at lejen pr. værelse kommer til at ligge på samme niveau som på Dueholmkollegiet. Endvidere oplyste Walther Mikkelsen, at der er mindst 20 lejemål i Skovparken, og at lejemålet kan gælde, så længe der er brug herfor, da kommunen ikke har andet at bruge bygningen til.
Herefter oplyste Kurt Sonne
Thomsen, at der havde verseret et rygte i gymnasieverdenen om, at de mindre
gymnasier alligevel ikke ville få penge til en ekstra studieretningsklasse. Det
var et rygte, og Morsø Gymnasium er sikret det ekstra beløb, idet vi opfylder
kriteriet – under 400 elever og mere end
Der er kommet en pressemeddelelse fra ministeriet 17/4 ”Gymnasiet bliver befriet for overflødigt bureaukrati”.
Christian Ole Pallesen fortalte om musikevent ”Bandspot”, som blev afholdt fredag den 13/5. Det er 3.tm’s eksamensopgave i faget PP (projekt- og produktionsledelse).
I arrangementet arbejdede eleverne med logistik, markedsføring og økonomi. Ti gymnasier i et geografisk område fra Ålborg til Ringkøbing mødte med såvel orkester som publikum. Det var et godt arrangement og en god oplevelse med stor reklameeffekt. Morsø Sparekasses kulturfond var sponsor på arrangementet. Christian Ole Pallesen kaldte arrangementet et perfekt udstillingsvindue for Morsø Gymnasium, men et stort arbejde. Christian Ole Pallesen ville ønske, at vi igen kan få dispensation til TM-linien, så faget PP kan fortsætte.
Endvidere kunne Christian Ole Pallesen oplyse, at Bygningsfællesskabet til september 2007 har 25 års jubilæum. Til at markere dette er det bevilget 30.000 kr. fra Morsø Sparekasses kulturfond.
Her forlod Claus Pindstrup mødet for at deltage i et møde andetsteds.
7. Elevsøgning og
klassedannelse
Kurt Sonne Thomsen oplyste, at skolen har fået 122 ansøgere til det kommende skoleår. Der har været et fald i antallet af ansøgere fra Morsø kommune, men en stigning i ansøgerantallet fra Sallingsund kommune. 15 ansøgere kommer ”udefra”, spredt over et stort geografisk område. Derudover kommer der ansøgere fra Skive.
Der er i alt ca. 300 unge fra Morsø kommune ”at tage af”.
De 122 ansøgere starter i 4 klasser til august, og til januar 2008 deles de i 5 studieretningsklasser.
Handelsskolen har haft en stigning i ansøgerantallet fra Morsø kommune.
9. Mødedatoer.
Næste møder bliver: tirsdag, den 5. juni kl. 16 (ingen spisning)
mandag, den 17. september kl. 16 (med spisning)
torsdag, den 8. november kl. 16 (ingen spisning)
torsdag, den 13. december kl. 16 (med spisning).
10. Arbejdsplan for resten af året.
· Henning Christensen oplyste, at i september skal vi se på formålsparagraffer og i december budget for det kommende år.
· Derudover skal vi se på selveje og erfaring hermed, strategi for tiltrækning af kommende elever, markedsføringsstrategi samt se på, hvad der forventes af gymnasiet – hvordan ser lokalsamfundet på os.
· Walther Mikkelsen oplyste, at Morsø Gymnasium og Handelsskolen er de væsentligste uddannelsessteder på Mors.
· Henning Christensen spurgte, om vi kan påvirke ungdommen til at uddanne sig på en ungdomsuddannelse. Kurt Sonne Thomsen kunne oplyse, at vi ligger under landsgennemsnittet i gymnasiefrekvens.
· Walther Mikkelsen oplyste, at børnetallet på Mors falder de kommende år, så det er vigtigt med elever udefra.
· Christian Ole Pallesen spurgte, om vi kunne forøge attraktionen for gymnasiet, f.eks. med en uddannelse i billedkunst.
· Frans Høyer luftede muligheden for at lade Skaldyrcentret indgå som ”læringssted”.
11. Eventuelt
Intet.
Henning Christenen Walther Mikkelsen
Frede Blaabjerg Frans Høyer
Margrethe Christensen Claus Pindstrup
Christian Ole Pallesen Mejse Jeppesen
Marie Rydal Kurt Sonne Thomsen
Referant: Elisabeth Pilgaard
BILAG 2
Forretningsorden for bestyrelsen
Fastsat i
medfør af § 18 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for
almengymnasiale uddannelser mv. og § 14 i vedtægterne for Morsø Gymnasium
Bestyrelsens opgaver
§ 1.
Bestyrelsen har bl.a. følgende opgaver:
Bestyrelse, formand og næstformand
§ 2. Bestyrelsen består af i alt
7 medlemmer med stemmeret. Desuden har bestyrelsen to medlemmer uden stemmeret,
jf. vedtægtens § 4 – 6 om bestyrelsens sammensætning.
Stk. 2. Bestyrelsen skal
jævnligt drøfte bestyrelsens kompetenceprofil med henblik på at sikre, at
bestyrelsesmedlemmerne tilsammen har de kompetencer, der er nævnt i § 5 stk. 2
i vedtægten.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger en
formand og en næstformand blandt de udefra kommende medlemmer, jf. vedtægtens §
12. I tilfælde af formandens forfald overtager næstformanden de funktioner, der
er tillagt formanden.
Stk. 4. Rektor deltager i
bestyrelsens møder uden stemmeret.
Stk. 5. Bestyrelsen kan i øvrigt
tillade ikke-medlemmer at deltage i bestyrelsens møder i et nærmere angivet
omfang.
Informationsgrundlag
§ 3. Det enkelte
bestyrelsesmedlem har pligt til at sikre sig, at vedkommende besidder den
information, der er nødvendig for at varetage bestyrelseshvervet.
Stk. 2. Ethvert
bestyrelsesmedlem kan forlange, at blive gjort bekendt med oplysninger
vedrørende institutionens forhold, herunder ethvert dokument, som
bestyrelsesmedlemmet skønner nødvendigt for at varetage bestyrelseshvervet.
Anmodning herom rettes til bestyrelsens formand.
Stk. 3. Bestyrelsen kan i det
enkelte tilfælde ved simpelt flertal beslutte, at bestemte dokumenter eller
oplysninger ikke skal gives til et bestyrelsesmedlem, såfremt et sådan
videregivelse er i strid med institutionens interesse eller væsentlige hensyn
til tredjemand.
Møder
§ 4. Bestyrelsen fastsætter en
mødeplan for ½ år ad gangen. Rektor udsender inden hvert møde en dagsorden til
medlemmerne, ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på
bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse
til bestyrelsesmedlemmerne.
Stk. 2. Bestyrelsens møder ledes
af formanden.
Stk. 3. Der skal holdes mindst 4
møder årligt. Et møde skal endvidere afholdes, når mindst 2
bestyrelsesmedlemmer fremsætter krav herom.
Stk. 4. Formanden skal sørge
for, at medlemmerne får forelagt de nødvendige oplysninger til bedømmelse af
sagerne.
Stk. 5. Såfremt afholdelse af et
bestyrelsesmøde ikke kan udskydes uden væsentlig ulempe for institutionen, kan
bestyrelsen undtagelsesvis træffe beslutning ved afholdelse af telefonmøde
eller på skriftligt grundlag.
Stk. 6. Bestyrelsen er
beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af de stemmeberettigede medlemmer er
til stede. Afgørelser træffes ved simpel stemmeflerhed. I tilfælde af
stemmelighed er formandens – og i dennes fravær næstformandens – stemme
afgørende.
Stk. 7. Til beslutning om
ændring af vedtægten, om køb, salg eller pantsætning af fast ejendom og om
sammenlægning eller spaltning kræver, at mindst 2/3 af samtlige
stemmeberettigede bestyrelsesmedlemmer stemmer herfor.
Stk. 8. Et bestyrelsesmedlem kan
ikke give møde ved fuldmagt.
§ 5. Bestyrelsesmøder har
følgende fast punkter på dagsordenen:
Mindst én gang om året skal
Morsø Gymnasiums målsætning og strategi for uddannelserne diskuteres.
Økonomi
§6. Rektor forelægger udkast til budget og årsregnskab for bestyrelsen til behandling
og efterfølgende godkendelse. Regnskabsgrundlaget skal foreligge i en form der
muliggør revision, og bestyrelsen er forpligtet til at tage stilling til
revisionsprotokollen forud for underskrivelsen. Budgettet skal belyse skolens
drift, økonomi og forventede investeringer.
Stk. 2. Rektor udarbejder ledelsesrapport og budgetopfølgning til
bestyrelsen hvert kvartal. Rapporten skal redegøre for væsentlige afvigelser i
forhold til det godkendte budget og eventuel strategiplan samt indeholde
forslag til korrigerende handlinger. Endvidere skal rapporteringen angive
forventningerne til den resterende del af regnskabsåret. Driftsregnskabet
opstilles efter samme principper som årsregnskabet og skal indeholde
sammenligningstal for den tilsvarende periode i det forudgående år og for det
godkendte budget.
Beslutningsreferat
§ 7. Bestyrelsens beslutninger
optages i et referat, der underskrives af samtlige bestyrelsesmedlemmer og af
rektor. Tilsvarende gælder for beslutninger, der træffes ved afholdelse af
telefonmøde eller på skriftligt grundlag. Referatet skal angive bestyrelsens
beslutninger og grundlaget herfor, herunder væsentlige oplysninger, som ikke
fremgår af det skriftlige materiale, hvortil der henvises i referatet.
Stk. 2 Er et bestyrelsesmedlem
eller rektor ikke enig i bestyrelsens beslutning, har vedkommende ret til at få
sin mening ført til referat.
Offentlighed
§ 8. Bestyrelsens mødemateriale,
herunder dagsordener og referater, skal gøres offentligt tilgængelige. Sager,
dokumenter eller oplysninger, der er omfattet af forvaltningslovens
bestemmelser om tavshedspligt, må dog ikke offentliggøres. Alle personsager og
sager, hvori indgår oplysninger om kontraktforhandlinger med private eller
tilsvarende forhandlinger med offentlige samarbejdspartnere kan undtages for
offentliggørelsen, hvis det på grund af sagens beskaffenhed eller
omstændighederne i øvrigt findes nødvendigt.
Stk. 2. I sager af fortrolig
karakter har medlemmer tavshedspligt i henhold til
forvaltningslovens regler.
Stk. 3. Et referat udsendes som
hovedregel senest 8 dage efter afholdelsen af mødet til hele bestyrelsen.
Offentliggørelse af referatet kan først ske, når det er godkendt. Et referat
betragtes i denne sammenhæng som godkendt, når samtlige medlemmer over for
skolen skriftligt (f.eks. via e-mail) har tilkendegivet, at de kan godkende
referatet.
Mødepligt, habilitet
§ 9. Medlemmerne har pligt til
at deltage i bestyrelsens møder.
Stk. 2. Medlemmer, der er
forhindret i at deltage i et møde, skal underrette formanden herom inden mødets
afholdelse.
§ 10. Et medlem skal underrette
formanden, hvis der foreligger forhold, der kan give afledning til tvivl om
medlemmers habilitet. Underretningen skal så vidt muligt gives inden mødets
afholdelse. Bestyrelsen afgør, om medlemmet kan deltage i behandlingen af den
pågældende sag.
Arbejdsdeling mellem bestyrelsen og institutionens rektor og
bestyrelsens tilsyn med rektor
§ 11. Rektor har den daglige
ledelse af institutionen og er ansvarlig for virksomheden overfor bestyrelsen.
Stk. 2. Rektor skal, jf. § 24
stk. 2 i lov nr. 575 af 9. juni 2006 om institutioner for almengymnasiale
uddannelser mv. påse:
Stk. 3. Rektor skal forelægge
enhver disposition af væsentlig betydning for institutions økonomiske eller
driftmæssige forhold for bestyrelsen, forinden beslutning træffes. Endvidere er
rektor forpligtet til at holde bestyrelsesformanden orienteret om alle
væsentlige forhold.
Stk. 4. Rektor varetager sekretariatsopgaver for bestyrelsen. Rektor udsender, inden hvert møde, en dagsorden til medlemmerne, ledsaget af skriftligt materiale, som skal behandles på bestyrelsesmødet. Forslag til dagsorden drøftes med formanden inden udsendelse til bestyrelsesmedlemmerne, jf. § 4, stk. 1. Rektor kan lade en sekretær eller inspektor være referent.
Stk. 5. Bestyrelsen uddelegerer
ansættelseskompetencen til rektor, der efterfølgende orienterer bestyrelsen.
Stk. 6. Bestyrelsen afskediger
personale efter indstilling fra rektor.
Stk. 7. Rektor indstiller til
bestyrelsen forslag om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse,
udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og anlæggelse af
injuriesøgsmål. Hvis en situation kræver øjeblikkelig handling, har rektor
kompetence til at træffe en beslutning mod efterfølgende at orientere
bestyrelsen
Vederlag
§ 12. Der ydes det maksimale
vederlag til bestyrelsesmedlemmerne i henhold til bekendtgørelse nr. 420 af
23/05/2001 og bekendtgørelse nr. 1275 af 04/12/2006.
De ansatte ved institutionen
honoreres hver med 15 timer pr. år.
Stk. 2. Til bestyrelsens
medlemmer kan der ydes godtgørelse af rejseudgifter og øvrige udgifter i
forbindelse med udførelse af hvervet efter reglerne om godtgørelse af udgifter
ved tjenesterejser i staten.
Ændring af forretningsordenen
§ 13. Beslutning om ændring af
forretningsordenen træffes af bestyrelsen med simpelt flertal.
Vedtaget på bestyrelsesmøde den 5. juni 2007.
I bestyrelsen:
------------------------------- -------------------------------
Henning Christensen Walther
Mikkelsen
------------------------------- -------------------------------
Margrethe Christensen Claus Pindstrup
------------------------------- -------------------------------
Frans Høyer Frede
Blaabjerg
-------------------------------
Mejse Jeppesen
Tiltrådt af rektor
-------------------------------
Kurt Sonne Thomsen