Opgaveformuleringen laver vi sammen.

Der er sket ændringer i kravene til projektopgaven så denne nu ikke skal tage udgangspunkt i historie og samfundsfag. Det er derfor en oplagt mulighed, at I laver en problemformulering, der løses ved at lave nogle forsøg. Jeres resultater kan I så bruge til at perspektivere til andre fagområder (samfundsfag mm).

 

I en problemformulering kunne fx indgå, at finde ud af, hvor meget energi, der er i en hjemmebagt kage og hvor langt man skal løbe for ikke at tage på i vægt. Konsekvenserne af en vægtstigning vil naturligt lede jer ind på det voksende problem vi har i Danmark med flere og flere overvægtige.

For eksperimentelt at løse dette problem, skal I lave forsøget med Fødevarekalorimetri og Energibestemmelse.

 

Når I ser på listen over de forsøg vi foreslår kan I måske få den tanke, at I ikke har en jordisk chance for at kunne forstå dem - sådan vil det ikke være. Der vil hele tiden være en lærer her fra gymnasiet til at hjælpe jer igennem forsøget og de udregninger, der skal give jer de resultater I skal skrive om. Forsøgene er udvalgt så det ikke er nødvendigt at sætte sig ind i noget teori på forhånd.

I 2006 havde vi elevgrupper til at lave forsøgene:

Fødevarekalorimetri

Energibestemmelse

Kondital

Klima

Bestemmelse af CO2

Brændselsceller