Kondital

Hvis kroppen skal udføre et stykke arbejde med en fast intensitet, vil energien først komme fra det anaerobe system og siden hen fra det aerobe system. Hvis energien kommer fra det aerobe system vil der være en lineær sammenhæng mellem det krævede arbejde, og den ilt der bliver forbrugt.

 

Som det ses på figuren, er der tre faser i et arbejdsforløb. Først er der en periode, hvor energibe­ho­vet er meget højere end den energi, der frigøres ved de aerobe processer. Det er her kroppen finder den nødvendige energi ved at bruge de anaerobe systemer. Da der her bliver brugt af depoter, der senere skal fyldes op, siger man, at der her bliver dannet en ”iltgæld”.

                      Den næste perioden er, hvor den krævede energimængde kommer fra det aerobe system. Her er der balance mellem den energi, der bliver brugt, og det ilt der bliver tilført, det kaldes ”steady state”.  For at kroppen kan arbejde ved steady state, kræves, at der tilføres nok ilt til det aerobe system. Den maksimale arbejdsintensitet, kroppen kan yde over længere tid, er bestemt af, hvor meget ilt kroppen kan forbruge, også kaldet konditionstallet eller VO₂max. Det måles i liter ilt per minut. En normalværdi for en ung utrænet vil være 3-3,5 l O₂/min. En stor fyr har normalt et konditionstal, der er meget større end en lille piges - også selvom pigen er sportstrænet, og fyren ikke er. Denne værdi er derfor ikke så brugbar i praksis, i stedet bruger man konditallet, der måles i milliliter ilt per minut per kilo legemsvægt.

 

                  

Konditallet for en utrænet vil typisk ligge omkring 50 for mænd og omkring 40 for kvinder, men der er stor variation.

Den sidste periode er efter aktiviteten er ophørt. Her skal der bruges energi til at tilbagebetale den iltgæld, der er blevet dannet i starten af aktiviteten. Der vil altid skulle betales mere af end den gæld, der er blevet opbygget.

 

Direkte måling af kondital

Den simpleste måde at bestemme konditallet på er ved en direkte bestemmelse. Det vil sige at sætte en forsøgsperson (fp) i gang med at arbejde så meget som muligt. Iltforbruget måles og lige før fp ikke kan yde mere, kan fp’s VO₂max måles. Fordelen med denne metode er, at konditallet kan bestemmes ved én måling. Ulempen er, at det er svært for de fleste personer at yde maksimalt på en kondicykel med åndedrættet hindret af en luftslange.

 

Indirekte bestemmelse af kondital

Når kroppen arbejder steady state, vil der være en lineær sammenhæng mellem det arbejde, kroppen yder, og hjertets pulsfrekvens. Ligeledes der vil være en lineær sammenhæng mellem den forbrugte ilt og hjertets pulsfrekvens. Dette kan udnyttes til at bestemme VO₂max. Der er en sammenhæng mellem hjertets pulsfrekvens og iltforbruget som vist på figuren.

 

Hvis man kender fp’s maksimale puls, kan man ekstrapolere (forlænge) linjen til denne værdi og herved finde VO₂max. Kender man personens vægt, kan man så finde personens kondital.